Alt om at faste: Trenden som går helt amok

Faste er den nye trend, alle taler om. Og det er måske ikke så mærkeligt, eftersom det at undlade at spise i en bestemt periode, såkaldt periodisk faste, bringer en lang række positive sundhedsmæssige fordele med sig. Så hvordan kommer du igang med at faste?

Faste plejede at være noget, der tilhørte religiøse traditioner. I det antikke Grækenland havde Hippokrates en teori om, at faste ville hjælpe kroppen med at helbrede sig selv. Under ramadanen faster mange muslimer i en hel måned fra daggry til solen går ned.

Dette har givet videnskabsmænd rundt om i verden værdifuld information om, hvad der egentlig sker med vores krop, når vi undlader at spise. I denne artikel ser vi på, hvad faste er, hvorfor det kan være positivt – og ikke mindst hvordan man kommer i gang.

Verdens mest populære slankekur

Periodisk faste, også kendt som intermitterende faste, går ud på kun at spise på bestemte tidspunkter af dagen. Normalt spiser man ikke over en periode på 12 til 24 timer, men der findes også nogle former for faste, hvor man ikke spiser i flere dage.

Hvad der er sikkert er, at denne måde at spise på har vokset i popularitet. I USA betragtes periodisk faste som den største trend-diæt: Hele 24 procent af alle voksne amerikanere har på et tidspunkt forsøgt at faste for at tabe sig – og for at forbedre helbredet.

Flere studier viser nemlig, at det at undlade at spise i en periode har positiv effekt på kroppen og hjernen, og at diæten til og med kan give os et længere liv.

Pokal med stjerner symboliserer her at faste er en populær metode til vægttab
POPULÆR SLANKEKUR: Faste er blevet en af verdens med populære måder tabe sig på.

4 forskellige metoder til at faste

Det handler altså om at veksle mellem at spise og faste. Hvis du planlægger at forfølge denne trend, er du måske bekymret for, om du ender med at sulte dig selv. Men du vil blive positivt overrasket over, at følelsen af ​​sult til sidst aftager!

I bund og grund handler det om at skære ned på kalorier i korte perioder. Der er flere måder at komme igang. Nedenfor ser vi på fire forskellige varianter:

1. Tidsbegrænset spisning (16:8 eller 14:10-metoden)

Vælger du at faste på denne måde, spiser du inden for et fast spise- og fastevindue.

Du kan for eksempel lade være med at spise i 16 timer om dagen, og kun spise i de resterende 8 timer.

Læs også: 16:8-kuren: En guide til periodisk faste

Denne variant er meget populær, fordi den er praktisk. De fleste af os spiser alligevel ikke, mens vi sover, og metoden går simpelthen ud på at springe morgenmaden over og ikke spise før frokost:

  • 16:8-metoden: Spis mellem kl. 10.00 og 18.00
  • 14:10-metoden: Spis mellem kl. 09.00 og 19.00

Hvis du er helt ny inden for faste, er dette nok den nemmeste måde at komme i gang på.

Du kan gentage den periodiske faste hele ugen, eller du kan f.eks. begrænse dig til kun at faste to gange om ugen. Det vælger du selv.

2. To gange om ugen-metoden (5:2-diæt)

Dette er en form for periodisk faste, hvor du ikke spiser mere end 500 kalorier to dage om ugen.

I de øvrige fem dage holder du dig til en sund og normal kost.

Normalt består disse to fastedage af to måltider: Først et måltid på 200 kalorier og det næste 300 kalorier. Det er vigtigt at spise mad med højt fiber- og proteinindhold for at få en god mæthedsfornemmelse, samt for at holde kalorieindtaget på et minimum.

Du kan selv vælge, hvilke ugedage du ikke vil spise på (f.eks. tirsdage og torsdage). Det vigtigste er, at du har en normal spisedag mellem fastedagene.

Læs også: Guide til 5:2-diæten: Den endelige løsning på dine vægtproblemer?

Kvinde forbereder sund mad under faste.
SPIS SUNDT I SPISEPERIODEN: Spis sundt og normalt på de tidspunkter, hvor du ikke er fastende.

3. Alternerende faste

Denne variant er en modificeret version af 5:2-kuren.

Det handler ganske enkelt om at faste hver anden dag, mens du kan spise hvad du vil de resterende dage.

En måde at gøre det på, er at spise maks 500 kalorier (eller 20-25% af dit daglige energibehov) de dage, du faster. Men der findes også endnu strengere varianter, hvor du slet ikke må spise noget.

Nogle vil finde dette enklere at forholde sig til end de andre metoder.

4. 24-timers faste 

Denne metode går ganske enkelt ud på, at du skal faste i hele 24 timer. Normalt kun en eller to gange om ugen. De fleste vælger at faste fra morgenmad til morgenmad eller fra frokost til frokost.

Dette er dog den mest ekstreme form for faste, og kan give bivirkninger som træthed, hovedpine, irritabilitet, sult og lav energi.

Vælger du alligevel denne metode, skal du spise en normal og sund kost i de resterende ikke-fastende dage.

At beslutte sig for at faste

Er du usikker på, hvilken af ​​de fire fastemetoder, du skal vælge?

Det der kendetegner alle disse varianter er, at du reducerer dit samlede kalorieindtag, og dermed vil du kunne forvente at tabe dig, uanset hvilken metode du vælger.

Som nævnt synes mange, at 16:8-kuren er den nemmeste at have med at gøre. Det er også den mest populære af alle fastemetoderne.

Hvad sker der med kroppen, når du faster?

Når du undlader at spise, sker der en lang række spændende ting med din krop på både cellulært og molekylært niveau.

For eksempel begynder din krop at justere hormonniveauer for at gøre lagret kropsfedt mere tilgængeligt. Så igangsætter cellerne vigtige reparationsprocesser, der ændrer udtrykket på vores gener.

Alle disse ændringer i hormonniveauer, cellefunktion og genekspression er nogle af de positive sundhedsmæssige fordele, sammen med vægttab, der følger med intermitterende faste.

Læs også: Low Carb for nybegyndere: Den ultimative guide

Nedenfor skal vi se nærmere på, hvordan faste har en positiv effekt på vores vægt. Dette er uden tvivl hovedårsagen til, at så mange vælger at faste med jævne mellemrum.

Slank med fasting

Effektivt til vægttab

Færre måltider betyder at du indtager færre kalorier.

Og som vi lige har set, kan periodisk faste føre til ændringer i hormonniveauerne, som igen kan gøre det lettere at tabe sig.

Når insulinniveauet falder og væksthormonniveauet stiger, fører det til en frigivelse af det fedtforbrændende hormon noradrenalin.

Disse ændringer kan give en kortvarig stigning i stofskiftet.

En anden undersøgelse viste også en reduktion i taljeomkredsen, altså det farlige mavefedt, der sætter sig omkring dine organer.

Læs også: Slip af med mavefedtet – en trin for trin-guide

Desuden kan periodevis faste føre til mindre muskeltab sammenlignet med traditionel lavkalorie-diæt.

Den vigtigste grund til, at du taber dig på periodisk faste, er at du indtager færre kalorier samlet set. Derfor er det vigtigt, at du ikke spiser for meget i den periode, hvor du gerne må spise. Så kan det være, at du slet ikke taber dig.

Få hjælp med MetaBurn

Det mest udfordrende ved at følge periodisk faste, uanset hvilken af ​​de fire metoder du beslutter dig for, er at undgå at spise for meget. Her kan et kosttilskud til at mindske appetitten hjælpe dig.

MetaBurn er et kosttilskud, der blandt andet indeholder 350 mg camellia sinensis, der kan være med til at mindske appetitten. Produktet indeholder også 50 mg chili og 200 mg wakame-ekstrakt. Wakame kan hjælpe med at påvirke fedtstofskiftet og reducere appetitten. Desuden indeholder MetaBurn krom, som kan hjælpe med at opretholde normale blodsukkerniveauer.

PRØV METABURN I 60 DAGE

50% RABAT – KUN 174, –

Indtast dit telefonnummer

Du vil blive sendt videre til en ordreformular, udfyldt med oplysninger knyttet til dit telefonnummer. Her kan du læse mere om abonnement og vilkår, før du bestiller. Du bestiller ikke noget endnu.