Guide til 5:2-kuren: Den endelige løsning på dine vægtproblemer?

Måske har du allerede prøvet ALT for at tabe dig, men det samme tal blinker stadig på badevægten. Heldigvis er 5:2-kuren så nem at følge, at du næsten glemmer, at du er på slankekur. I hvert fald fem dage om ugen… Læs alt om den populære kur, og hvordan du kommer godt i gang.

Fem dage om ugen spiser du, som du plejer, og to dage om ugen faster du.

Men i modsætning til andre periodiske fastekure betyder 5:2-kuren ikke, at du fuldstændig skal opgive mad på de to ugentlige fastedage. På 5:2-kuren kan du nemlig spise op til 500 kalorier på de to fastedage, hvis du er kvinde, og 600 kalorier, hvis du er mand.

Eftersom du kan spise normalt de fleste dage, og samtidig godt må spise lidt på fastedagene, synes mange, at denne diæt er langt nemmere at følge end mange andre slankekure.

I denne artikel får du alt, hvad du behøver at vide, for at forberede dig til 5:2-kuren.

Men lad os først se på, hvorfor du bør overveje en fastende kost.

Hvorfor faste periodisk?

Periodisk faste er en samlebetegnelse for diæter, som indebærer, at du faster i dele af døgnet eller over en længere periode. Der er flere måder at faste på, men de mest kendte er 5:2-kuren og 16:8-kuren.

Læs også: 16:8-kuren: En guide til periodisk faste

Der findes også ekstreme variationer, hvor man ikke spiser i flere dage ad gangen.

Men hvordan virker 5:2-kuren? (Og andre former for faste)

Rent fysiologisk sker der en masse positive ting i kroppen, når du ikke spiser:

  • Insulinniveauer: Når du ikke spiser i længere tid, falder niveauet af insulin i kroppen, og mindre mængder insulin i blodet gør det lettere at forbrænde fedt.
  • Væksthormonet HGH: Der er en sammenhæng mellem væksthormon og vægttab. Høje niveauer af HGH kan føre til muskelvækst og lettere fedtforbrænding, samt en række andre fordele. Når du faster, stiger niveauet af HGH i blodet betydeligt.
  • Cellereparation: Kroppen sætter vigtige processer i gang på celleniveau, såsom at nedbryde skadelige eller overflødige stoffer inde i cellerne. Disse processer kaldes autofagi.
  • Genforandring: Ikke mindst kan periodisk faste påvirke en række gener og molekyler i kroppen, som er relateret til lang levetid og beskytter mod sygdom.

Ud over disse rent fysiologiske fordele kommer den mest åbenlyse fordel, som også gør periodisk faste så populær over hele verden:

Du taber dig. 

Og det er netop dette, der er den positive effekt af lavere insulinniveauer, højere HGH-niveauer og øgede mængder af noradrenalin – da alle disse processer fører til nedbrydning af kropsfedt.

Kortvarig faste øger altså dit stofskifte, og får dig til at forbrænde flere kalorier.

Desuden viser en gennemgang fra 2011, at periodisk faste forårsager mindre muskeltab end traditionelle kaloriereducerende diæter.

Kalender: Hold faste to dage om ugen på 5:2-diæt
TO GANGE OM UGEN: Vælg to dage om ugen, hvor du spiser et minimum af kalorier. De andre dage på 5:2-diæten spiser du som normalt.

Hvad er 5:2-kuren?

5:2-kuren er en populær kostform, som også går under navnet “to til fem-kuren” eller “5:2 dages kur”. Navnet skyldes ganske enkelt, at du spiser fem dage om ugen, mens du på de to fastedage begrænser dine kalorier til 500-600 kalorier.

Denne slankekur er blevet verdensberømt med den britiske journalist Michael Mosley, som har skrevet en række bøger om 5:2-kuren. Det er en enkel og effektiv diæt til at tabe sig og forbedre sin metaboliske sundhed.

Det er en slankekur, som er let at følge, fordi du kan spise normalt. Der er nemlig ingen krav til, hvilken mad, man skal spise – hverken på fastedagene eller de fem almindelige dage. Man bevarer også et relativt normalt forhold til mad, fordi man spiser, helt som man plejer, på de fem almindelige dage. Det er altså en kur, som sagtens kan fungere som en livsstil.

Mange synes, ​​det er en nemmere måde at forholde sig til mad på, end en traditionel kost, hvor man tæller alle kalorierne i løbet af dagen. Ganske vist skal du have styr på kalorierne de to dage, du faster, men du skal ikke tænke på kalorier alle de andre dage.

Sådan gør du:

  1. Du vælger to fastedage om ugen, fx mandag og torsdag. Sørg for, at der er en eller to dage mellem fastedagene.
  2. På fastedagene begrænser du dit kalorieindtag til 500 daglige kalorier, hvis du er kvinde, og 600 kalorier, hvis du er mand.
  3. De andre dage spiser du en sund og normal kost.
  4. Fokuser på fødevarer med et højt næringsindhold, masser af fibre og protein, da dette fylder mest i maven.

Det er vigtigt at understrege, at det at spise “normalt” ikke betyder, at man kan spise hvad som helst. Hvis du primært skubber junkfood indenbords, kommer du stort set ikke til at mærke resultater, men risikerer i stedet at tage på.

Spekulerer du på, hvad dit BMI er? Prøv BMI-beregnen og tjek din score her!

Hvad må man spise på fastedagene i 5:2-kuren?

Noget af det, der gør 5:2-kuren så fleksibel er, at der ikke er nogle retningslinjer for, hvad du skal spise, eller hvornår på dagen du skal spise. For nogle fungerer en morgenmad bedst, mens andre foretrækker at springe morgenmaden over og vente med dagens første måltid til lidt senere på dagen.

Men dette spisemønster kan være et forslag:

  • Spis tre små måltider: morgenmad, frokost og aftensmad
  • Spis to lidt større måltider: frokost og aftensmad

Det vigtigste er, at du holder dig til 5-600 kalorier alt efter om du er kvinde eller mand. På fastedage kan det derfor være klogt at holde regnskab over dit kalorieindtag.

Et tip er at spise en nærende suppe i disse dage. Undersøgelser har vist, at suppe giver dig en god mæthedsfornemmelse, og du får færre kalorier, end hvis du spiste de samme ingredienser i hel form.

Her er nogle eksempler på fødevarer, der kan være egnede til ugens to fastedage:

  • En god portion grøntsager
  • Yoghurt naturel med bær
  • Kogte eller ovnbagte æg
  • Grillet fisk eller magert kød
  • Blomkålsris
  • Supper (af for eksempel tomat, blomkål eller andre grøntsager)

Du kan i øvrigt drikke ubegrænsede mængder af te, kaffe og vand på fastedagene.

Yoghurt med bær - mad på 5:2-kuren
NATUREL: En fedtfattig yoghurt kan være et eksempel madvarer, du kan spise på fastedagene med 5:2-kuren.

«Hjælp, jeg er sulten!»

Det er ikke ualmindeligt at mærke en overvældende sultfølelse i de første dage af fasten. Det er også almindeligt at føle sig mere svag. Den gode nyhed er dog, at du vil blive overrasket over, hvor hurtigt din sult slipper.

Prøv at distrahere dig selv fra den værste følelse af sult. Forskning viser, at der kan gå to til fire uger, før kroppen vænner sig til periodisk faste.

Hvis fasten er helt nyt for dig, kan du med fordel have en lille snack til rådighed, hvis du føler dig utilpas og svag.

Periodisk faste er dog ikke for alle. Undgå at faste, hvis du:

  • Har en historie med spiseforstyrrelser
  • Ofte oplever et fald i blodsukkerniveauet eller har diabetes
  • Er gravid, ammer, er teenager eller barn
  • Hvis du er underernæret, undervægtig eller har kendt næringsstofmangel

Hvor meget taber man sig på 5:2-kuren?

Den primære årsag til, at du taber dig med 5:2-kuren er at du samlet set får færre kalorier om ugen.

Det er derfor vigtigt ikke at kompensere for fastedagene ved at spise mere end normalt på de dage, du ikke faster. I så fald vil du indtage det samme antal kalorier eller mere i løbet af ugen.

Hvis du formår at holde dig til det anbefalede kalorieindtag på fastedagene (5-600 kalorier), og spise en almindelig sund kost de resterende fem dage, kan du forvente et lovende vægttab:

  • Undersøgelser viser, at periodisk faste kan give et vægttab på 3-8 % i løbet af en periode på 3-24 uger.
  • Samme undersøgelse viste, at deltagerne mistede 4-7 % af det farlige mavefedt.
  • Ikke mindst fører denne form for faste til mindre tab af muskelmasse sammenlignet med en standard kaloriebegrænsende diæt.

Så længe du følger 5:2-kuren rigtigt, kan du forvente et vægttab på mellem 2-6 kilo om måneden. I tillæg til vægttabet kommer andre sundhedsmæssige fordele såsom øget energiniveau og forbedret stofskiftesundhed.

Få hjælp med Metaburn

Det kan være svært at modstå den sult, der melder sig i fasten. Mange mennesker føler trang til noget sødt eller nogle hurtige kulhydrater. Så kan det være en hjælp at tage et kosttilskud som MetaBurn.

MetaBurn er et af Nordens mest populære kosttilskud til vægttab.

MetaBurn indeholder en unik sammensætning af aktive ingredienser, blandt andet 350 mg camellia sinesis, som kan bidrage til vægtkontrol, forbrænding og mindre appetit, samt 50 mg chili og 200 mg wakame-ekstrakt. Wakame kan bidrage til at påvirke fedtstofskiftet og reducere appetitten. Derudover bidrager vitamin B3, B6 og B9 til et normalt energistofskifte. Krom er med til at opretholde et normalt blodsukkerniveau, hvilket kan have effekt på sukkertrangen.

Held og lykke med 5:2-kuren!

Metaburn form #1

Prøv Metaburn i 60 dage

50% rabat – kun kr 174,-

Du bliver videresendt til en ordreformular udfyldt med oplysninger knyttet til dit telefonnummer. Her kan du læse mere om abonnement og vilkår, før du bestiller. Du bestiller ikke noget endnu.

Hvad sker der, når du bestiller?

I dag

Bestil nemt og prøv i 60 dage til halv pris.

5-7 dage

Hurtig levering. Fri fragt. Diskret forsendelse.

30 dage

Giv besked inden for 30 dage, hvis du ikke ønsker en ny forsendelse.

60 dage

Du modtager en ny forsendelse med 4 måneders forbrug til 174,- pr. måned (i alt 696,-).

HVAD SKER DER, NÅR DU BESTILLER?

I dag

Bestil nemt og prøv i 60 dage til halv pris.

5-7 dage

Hurtig levering. Fri fragt. Diskret forsendelse.

30 dage

Giv besked inden for 30 dage, hvis du ikke ønsker en ny forsendelse.

60 dage

Du modtager en ny forsendelse med 4 måneders forbrug til 174,- pr. måned (i alt 696,-).