10 tips til at få flad mave

Badesæsonen er skudt i gang, og hvem vil ikke gerne have en tonet og flad mave, når t-shirten ryger af? Vi kan ikke love dig en flad mave på 3 dage, men hvis du bare følger nogle af disse forskningsbaserede tips, er du godt på vej.

At stræbe efter en flad mave bør ikke kun være et skønhedsideal. Som du sikkert har hørt, så er det fedt, der sidder rundt maven, alt andet end gavnligt for vores krop. Det hæver blodsukkeret og kan give os flere livsstilssygdomme.

Men hvordan får man en flad mave?

Først og fremmest: Husk, at det ikke er muligt at “punktslanke” overskydende kropsfedt på ét bestemt sted. For at få en flad mave hurtigst muligt, skal du reducere din mængde af kropsfedt på hele kroppen. Og det betyder ganske enkelt, at du skal spise færre kalorier, end du forbrænder.

Herunder finder du opskriften på netop det. Snart vil du se, at din mave bliver fladere. Alle rådene i denne artikel er baseret på forskning.

1. Skær ned på kalorierne

Langt den nemmeste måde at tabe sig på, er at reducere dit samlede kalorieindtag.

Men her er det vigtigt at finde en balance, for hvis du reducerer kalorieindtaget for meget, kan det faktisk få den stik modsatte effekt. Et for lavt kalorieindtag kan bremse dit stofskifte, og så forbrænder du også færre kalorier. Det ønsker vi ikke.

Se også: Kalorieberegner: Hvor mange kalorier skal man have om dagen?

Optimalt set bør du reducere dit indtag med 500-700 kalorier for at kunne reducere din vægt med 0,5-1 kg om ugen.

Hvordan taber man sig på maven? Indkøbsnet med frugter.
VIS MIG DIT INDKØBSNET: Fyld posen med madvarer, der indeholder færre kalorier – det er en god start på vej mod en flad mave.

2. Fiber, mere fiber!

Sørg for at få store mængder af det, der kaldes opløselige fibre. Det er den type fibre, der opløses i vand og danner en gelagtig masse. Det er godt, fordi det får maden til at passere langsommere gennem fordøjelseskanalen.

Du kan finde denne type fibre i fødevarer som havre, ærter, bønner, linser, æbler, gulerødder og byg.

Opløselige fibre har vist sig at give en god mæthedsfornemmelse, da der går længere tid, før du skal på toilettet. Derudover kan opløselige fibre hjælpe dig med at optage færre kalorier fra mad.

3. På med løbeskoene

Vi kommer desværre ikke udenom det: Hvis du virkelig vil sætte fart på fedtforbrændingen, skal du tage løbeskoene på og være aktiv.

Kredsløbstræning (også kaldet konditionstræning eller aerob træning) er det bedste, du kan gøre for at forbrænde kalorier, og ikke mindst for dit helbred.

Derudover har undersøgelser vist, at kredsløbstræning kan bidrage til at tabe fedt omkring maven, som jo netop er det farlige fedt.

Ifølge disse undersøgelser bør du træne 150-300 minutter med moderat til høj intensitet ugentligt, hvilket er 20 til 40 minutter dagligt. Det kan du godt klare, ikke?

Eksempler på kredslæbstræning er løb, rask gang, cykling og roning.

4. Begræns kulhydraterne

Du behøver ikke gå all in og køre lav kulhydrat-kur fra morgen til aften, men at skære ned på kulhydraterne vil give dig et boost i fedtforbrændingen.

Undersøgelser af low carb-diæter viser, at denne type slankekur kan reducere det viscerale fedt, altså det fedt, der sidder på maven hos os.

Start med at skære ned på alle raffinerede typer kulhydrater. Det er kornprodukter, som er blevet forarbejdet af en fødevareproducent, så kornet ikke længere er intakt.

Læs også: Low Carb for nybegyndere: Den ultimative guide

Et eksempel på dette er hvidt brød lavet af raffineret korn (mel).

Fokuser i stedet på at spise mere af de grove kornprodukter, da dette er forbundet med reduktion af kropsfedt og mavefedt.

Hvidt brød - fedt på maven.
Hvad skal man spise, for at få en flad mave? Forsøg at begrænse dit indtag af raffinerede kulhydrater.

5. Lidt styrketræning

Øvelser til flad mave handler ikke kun om at lave mavebøjninger non-stop. Fokuser i stedet på at opbygge muskler på hele kroppen.

Styrketræning er et smart træk, hvis du vil tabe dig. Jo mere muskelmasse du har, jo flere kalorier forbrænder du i alt i løbet af dagen.

Hvis du formår at lave lidt styrketræning en gang imellem, er du endnu tættere på dit mål om en flad mave.

Prøv at få lavet nogle øvelser med styrketræning et par gange hver uge. Det behøver ikke foregå i et fitnesscenter – armbøjninger, rygøvelser og squats på stuegulvet er også fint.

Læs også: Fantastisk guide til styrketræning: Sådan kommer du i gang!

Styrketræning er desuden effektivt til at reducere både visceralt fedt og total kropsfedt.

6. Gå en tur

At kombinere sund kost med motion er uden tvivl mest effektivt, når du gerne vil tabe dig og få en flad mave.

Heldigvis behøver du ikke løbe et halvmaraton hver uge for at få de sundhedsmæssige gevinster ved at holde sig aktiv. Meget mindre kan gøre det: Du kan faktisk gå dig til en flad mave.

Korte, regelmæssige gåture har vist sig effektive til at reducere både mavefedt og total kropsfedt.

Ifølge undersøgelser kan det at gå 12.000 skridt om dagen, plus en gåtur i rask tempo 3 gange om ugen, reducere dit viscerale fedt efter et par måneder.

Med andre ord: Gå en tur, og kom nærmere målet om en flad mave!

Læs også: Hvor mange kalorier forbrænder man ved at gå?

Kvinder med flad mave uden mavefedt, ude på en gåtur
LIDT ER NOK: Du kan komme langt bare ved at gå en tur hver dag.

7. Øg indtaget af protein

Spis dine proteiner med god samvittighed. Fordelen ved at spise mere protein er, at det mindsker appetitten og øger mæthedsfornemmelsen. Desuden forbrænder du flere kalorier, når du fordøjer protein, sammenlignet med fedt og kulhydrater.

Sigt efter at få proteiner fra gode kilder, såsom kød, fisk, fjerkræ, æg og bælgfrugter ved hvert måltid.

8. Skriv ned, hvad du spiser

Dette tip lyder måske som det mest kedelige tip i hele artiklen. Men det er også det mest nyttige.

I dag er der flere gode apps på din mobil, hvor du kan skrive ned, hvad du spiser. Du vil hurtigt se, at det at føre en madlog gør det meget nemmere at spise mindre.

Du behøver ikke at skrive hver eneste bid ned. Men med tiden vil det give dig et godt overblik over, hvad du egentlig spiser. Hvor og hvornår falder du i madfælden og spiser for meget?

Du vil opleve, at du bliver mere bevidst om dit kalorieindtag, og at det bliver nemmere at justere dit spisemønster, hvis det er nødvendigt.

Mand der fører dagbog for at tabe sig på maven.
HVOR MANGE KALORIER? Begynd at lave et lille regnskab over, hvad du spiser. Du behøver ikke notere ALT.

9. Prøv intermitterende faste

Intermitterende faste er et spisemønster, hvor man veksler mellem at spise og faste inden for et bestemt tidsrum.

Nogle oplever, at faste er en nemmere måde at reducere det samlede kalorieindtag på, sammenlignet med andre slankekure

Her kan du læse alt om faste og hvordan du gør, for at tabe dig.

En af de mest populære er 16:8 diæten.

10. Prøv et kosttilskud for at nå vægtmåleT 

Tag en dyb indånding, slip maven og vær glad for, at du har læst med hele vejen hertil. Følger du alle ovenstående råd, får du uden tvivl en mere flad mave. Men vil du have ekstra hjælp til at lykkes med vægtmålet, kan du også prøve MetaBurn. Du får ikke en fladere mave allerede i morgen blot ved at spise MetaBurn, men 350 mg camellia sinesis kan hjælpe med vægtkontrol, stofskifte og til at mindske appetitten.

Derudover indeholder MetaBurn 50 mg chili og 200 mg wakame ekstrakt. Wakame kan hjælpe med at påvirke fedtstofskiftet og kan også hjælpe med at reducere appetitten. Derudover bidrager vitamin B3, B6 og B9 til et normalt energistofskifte. Krom hjælper med at opretholde et normalt blodsukkerniveau, hvilket kan mindske sukkertrangen.

Lige hvad du har brug for, når målet er en flad mave!

PRØV METABURN I 60 DAGE

50% RABAT – KUN 174, –

Indtast dit telefonnummer

Du vil blive sendt videre til en ordreformular, udfyldt med oplysninger knyttet til dit telefonnummer. Her kan du læse mere om abonnement og vilkår, før du bestiller. Du bestiller ikke noget endnu.

Kilder: